Jordens grundvold

"Jorden gav du sin faste grundvold,
den rokkes aldrig i evighed."

Salme 104, 5

Jorden er grundlagt og grundfæstet af Gud som en grundvold.

“I ældgamle dage grundlagde du jorden, himlen er dine hænders værk.”
Salme 102, 26

Visdommens stemme maler et billede af jordens og himlens skabelse:

“Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet,
da han samlede skyerne deroppe,
da han lod urdybets kilder strømme,
da han satte en grænse for havet,
så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
da han lagde jordens grundvolde fast,
var jeg ved hans side som hans fortrolige”
Ordspr. 8, 27-30a

Jorden beskrives som en fast flade på urdybet med det indkransede hav omkring.
Også himlen grundfæstede Gud, da Han skabte den.

Himlen har ligesom jorden en grundvold.
Begge omtales i Davids lovsang i 2. Sam. 22, 8 og 16:

“Da rystede og skælvede jorden, himlens grundvolde rokkede(…).”
“Havets bund kom til syne, og jordens grundvolde blottedes(…).”

Den bibelske beskrivelse af jorden er som et urokkeligt fundament.
En grundvold, der aldrig kan rokkes.